Aktiviteter

Vi har faste aktiviteter og større begivenheder alt efter årstider, højtider og beboernes ønsker.

Du kan finde informationer om arrangementer i vores Husavis, som udkommer hver den 1. i måneden. Husavisen omdeles til dig. 

De faste aktiviteter er for eksempel gudstjenester, mandeklub, håndarbejde, besøgshund, banko og gymnastik i motionsrummet. Vi drikker ofte kaffe og snakker sammen, ser en film, eller hører musik. Vi får ofte besøg af børn fra institutioner i nærområdet, eller fra det lokale bibliotek, der kommer med bøger til udlån.  

Vi fejrer gerne Midsommerfest, Høstfest, årlig Basar og selvfølgelig højtiderne. Vi tager også på udflugter i vores bus, som vi kalder Sølvpilen. Vi har for eksempel været på Den Blå Planet og på ture til Dragør. 

Vores aktiviteter er åbne for alle - både beboere, venner, familie, frivillige, lokale skoler og institutioner, og andre som har interesse. Mulighederne er mange, og nye ideer er altid velkomne.