Velkommen til Højdevang Sogns Plejehjem og Demenscenter Amager

Det er vigtigt, at du føler sig hjemme i din nye bolig på plejecentret.  Vi plejer at sige, at en bolig på et plejecenter er det næstbedste sted, du kan bo, når du skal sige et vemodigt farvel til det hjem, du kender så godt. Vi prioriterer, at du får en hverdag, hvor du kan føle dig tryg og trives, gerne sammen med dem, du holder af.

Der er 29 plejehjemsboliger, 30 plejeboliger til borgere med demens, 10 vurderingspladser og 2 aflastningspladser. Der er et aktivitetscenter til borgere med demens. 

Som Demenscenter tilbyder vi særlig hjælp og støtte til mennesker med demens.

Plejehjemmet flytter midlertidigt i nye lokaler på Vigerslev Alle 117 i Valby til september 2019.
Vi flytter, fordi plejehjemmet er nedslidt, boligerne er små 1-rumsboliger, og badeværelserne lever ikke op til arbejdsmiljøkrav.
Bestyrelsen har foræret grunden til Københavns Kommune for at opføre et nyt demenscenter på Sundbyvestervej 97.
Aktivitetscentret flytter midlertidigt i lokaler på Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 63-65, 2300 København S til september 2019.

 

 

En rundtur på Højdevang Sogns Plejehjem